Vores historie

Birgit Skovhus Lauridsen åbnede værtshuset Ølstuen den 22. marts 2014 i de samme lokaler, hvor værtshuset Mississippi lå for mange år siden. I sommeren 2018 valgte hun at trække sig efter mange gode år i branchen, bl.a. som servitrice på de kendte vejlensiske steder Røde Mølle, Romantica, Eldorado og Park Hotel.


Der er løbet meget øl igennem hanerne siden åbningen. Ølstuen er et hyggeligt udskænkningssted for alle, hvor man altid vil føle sig velkommen, om det er for at læse dagens avis til sin formiddagskaffe, eller nyde en kold øl til fyraften med kollegerne. I weekenden dæmper vi lyset og skruer op for musikken.

Livemusik på Ølstuen

Oplev livemusik på Ølstuen. Vi har udvalgt nogle af de dygtigste musikkere fra nær og fjern til at skabe nogle festlige eftermiddage og aftener i midtpunktet.

Se kalenderen

Håndmadder hver fredag

Hver fredag kl. 12.00 står den på håndmadder på Ølstuen. De er ikke bare gode, de er også billige. Du slipper med 15 kr. pr. stk. Vi glæder os til at se dig på byens værtshus.

Bordreservation

Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at reservere et bord hos os. Ankommer I et større selskab, så kan man med fordel forhåndsreservere ved at skrive til os. Reservér her